Område.PNG

Bukke jagt i Sperrestrup skov

 

Bukkejagten 2021 står for døren, og medlemmerne kan nu booke pladser i Sperrestrup Skov ved Ølstykke til en favorabel pris.

1 uges bukkejagt fra solopgang til kl. 07.00: Pris kun kr. 1.300,00

Buk uanset trofæstørrelse og kødvægt:         Pris kun kr.    500,00

Der betales kun kr. 500,00, hvis der nedlægges buk.

 

Buejagt er også tilladt, her må der jages fra solopgang til kl. 10.00

Arealet udgør ca. 92 ha, og stykket deles i 2 stykker, så der er kun 2 jægere i skoven af gangen. Der er opstillet 6 hochsitze, men ellers er skoven og engen ideel for pürshjagt.

Der er 5 forårs/sommerbukke på kvoten.

For at gå på riffeljagt i statsskovene, skal man have bestået den obligatoriske riffelprøve.

For booking og fremvisning af arealet, kontakt Kristian Svendsen tlf. 3049 4999 efter kl. 19.00, det går efter først til mølle princippet.

Efter planlagt bukke jagt med Kristian, betalets de 1.300,00 kr. til foreningens konto: (Reg. 1551 Konto nr. 3253074) Bukke jagten er kun gældene efter modtaget betaling.


Beretninger fra Sperrestrup skov

 

Bukke jagt 2022

En beretning af Claus Skovmand

“ Mine bukkejagter har overvejende været i det sydsjællandske med transport og al for tidlige stå-op-tidspunkter til følge.

Jeg så derfor frem til min uge i Sperrestrup, som ligger ganske tæt på min bopæl - og jeg så frem til at komme afsted hver dag. Både arbejde og familie var informeret om de storstilede planer.

På forhånd havde jeg besluttet mig for at tage en af stigerne, der vender ud mod det åbne område under højspændingsledningerne.

Efter en lidt larmende tur gennem skoven ud til stigen - som jeg frygtede havde annoceret mig godt og grundigt - kom jeg op i stigen.

Mens solen steg op fik jeg testet anlægget af til både højre og venstre.

Ganske kort tid efter jeg havde placeret riflen i hvile, rejste en smukt rød buk sig fra græsset ca. 50 til venstre for mig.

Da den langsom begyndte at gå mod pilekratte, lagde jeg an og skød. Den sank sammen i skudøjeblikket med et skud på bladet.

For mig var det den absolut hurtigste bukkejagt nogensinde, som jeg tvivler på at kunne gøre efter.

Bukken var ikke super stor i hverken i hverken opsats eller krop, men den smagte aldeles fremragende. 

For en kødjæger er det også et succeskriterium til afkrydsning.”

 

Bukke jagt 2021

Bukkejagt i Sperrestrup skov 2021

Sædvanen tro, havde jeg havde forventningsfuldt købt en uges jagt i anden uge af bukkejagten i Sperrestrup Skov, hvor mit område var i den vestlige del af skoven.

Til lejligheden, havde jeg fået lavet nogle genopladet blyfri patroner sammen med en kammerat, og min nye optik, var også lige blevet skudt ind.

Jeg startede de første dage, med at sidde i en stige, hvor udsynet er blevet meget bedre, efter at der er blevet fjernet, og ryddet op under højspændingsledningerne, men til min store overraskelse, så jeg ingen dyr, og besluttede, at næste dags jagt skulle være nede i “Æblelunden” (et af de nye stykker, som kom med for nogle år siden),-der før er nedlagt dyr, både under bukkejagten, og på vores trykjagter.

Torsdag morgen er jeg fremme ca. 40 minutter før solopgang, hvor jeg langsomt bevæger mig ind i området, for at sætte mig ved et af de gamle træer. Græsset er blevet højt, så jeg prøver at gå langsomt, samtidigt med at jeg stopper op, og i min håndkikkert ser om der er nogle dyr. 

Pludseligt får jeg får øje på en fin seksender ca. 70 meter fremme i græsset foran nogle buske. Den har al sin opmærksomhed på alt andet end i min retning,- det bevirker, at det er lidt nemmere at komme frem til et af de gamle æbletræer, hvor jeg langsomt får opsat min skydestok, samt jagtstol (idet jeg ikke kunne få en stabil skydestilling vha. træet). Det bliver endeligt solopgang, bukken bliver liggende i græsset, og ser ud til ikke, at skulle nogle steder foreløbigt, så jeg har tid til at justere og afprøve min skydestilling flere gange. Jeg kan kun se toppen af ryggen, samt hoved og lidt af halsen, så hvis jeg skal have en skud mulighed, så skal bukken op at stå . Der går mere end en time men, pludselig bliver bukken meget opmærksom på noget fremme foran den, og rejser sig op med siden til, og begynder at bevæge sig mod venstre.  

Jeg sigter på bladet, kompensere en lille smule for, at den bevæger sig, og lader skuddet gå. Bukken bliver slået ned af slaget, og er væk. Efter fem meget lange minutter, bevæger jeg mig ned til skud stedet, for at konstatere, at der ligger en lille klump kød, og bukken ligger forendt ca. tre meter der fra, med gennemskudt lunger. Den blyfri kugle har gjort sit arbejde godt, der var en pæn chokeffekt på lungerne, begrænset kød skade, og efterfølgende fandt jeg absolut ingen kuglefragmenter fra den.

Knæk og bræk til jer andre

Christian Lyng

IMG_2461.JPG

Bukke jagt 2017

Så er der nedlagt sommerbuk i Sperrestrup skov. Her er en lille beretning fra sommerens bukke jagt. Hele starten på ”min uge” havde jeg brugt strategien at komme tidlig, gå ned af grusvejen fra Sperrestrup siden, hen langs højspændings masterne og op i stigen. Her fra mit høje udkigs tårn så jeg absolut ingen ting. Søndag morgen prøver jeg noget andet.

Efter lidt morgen pürsch ned af en af ridestierne ser jeg to dyr nede på marken under højspændings ledningerne. Den ene ude på 225m på marken hvor der går kør, det er dog kun ryggen der er fri af græsset så det vil ikke være forsvarligt at skyde til den.. Den anden er en gaffel buk som står på modsat side ude på 130m. Den trækker stille og roligt op mod skoven og står lidt i skovbrynet ude på ca. 170m hvorefter den forsvinder efter lidt tid ind i skoven. Jeg undres lidt over at den forsvinder væk men opdage lidt efter årsagen. Der er dukket en stor seksender op som kommer ned over marken. Gaffel bukken har nok ment at det var bedst at smutte inden der blev for meget ballade. Den ny tilkomne kommer ned hvor gaffel bukken stod da jeg så den først ude på 130m. Den esser lidt rundt og ender med at stå til et perfekt sideskud.

Den endte sit liv for en velplaceret riffelkugle kl. ca. 5:30 søndag morgen. Det viste sig at være en 5-6 år gammel ulige seks ender på godt 18 kg brækket


  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/