opskrifter

Opskrifter

Efter en succesfuld jagt, er her lidt inspiration til tilberedningen af de forskellige typer vildt.


Rådyrkølle.jpg

Billedet ovenfor er en lækker ret med rådyrkølle, vildt-salat, kartoffelmos og svampesovs.

Opskrift til 2 personer

Du skal bruge: 

1 Rådyrkølle
5 hele enebær
3-4 fed hvidløg
Olie
(Rødvin)
Timian
Salt
Pepper


50 g Smør eller olie
2 spsk. Mel
1/2 L fløde evt. mælk
ca. 300 g. Svampe -dette kan både være champignon, kantareller, eller andre skovsvampe.
1 tsk. dijon sennep


100 g bønner
100 g vindruer
50 g. valnødder
1 spsk. olivenolie
Honning
Ripsgelé

Sådan gør du: 

Kødet

Puds køllen fri for sener og lignende. Knus enebærrene i en morter og pres hvidløgene, tilsæt lidt olie med timian, eller rødvind i blandingen af enebær og hvidløg. Gnid køllen med marinaden, salt og peber. Læg køllen på ovnristen over bradepanden. Sæt køllen i en 225 grader C. alm. ovn i 15 minutter.

Tag den ud og dæmp varmen til 160 grader C. alm. ovn.

Hæld bouillon, gerne vildtbouillon, men oksebouillon kan også bruges, i bradepanden, når temperaturen er dalet, ellers fordamper væsken for hurtigt. Læg gerne en klat smør over køllen og steg videre i 1 times tid. Se til, at der er rigelig væske under stegningen, og dryp flittigt kødet.

Stik kødet med en nål, hvor kødet er tykkest. Saften skal være svagt rosa, så er kødet det forhåbentligt også.

Tag stegen ud og pak den ind i folie og dæk med et viskestykke. Lad køllen hvile sådan mindst 10 minutter, så når varmen at fordele sig ensartet i kødet, og saften bliver hvor den er.

Kartoffelmosen
Kog kartofler og pastinakker. Når de er udkogte moses de til kartoffelmos. tilføj smør, salt og peper.

Sovsen
Skær svampende i fine tynde skiver og risk dem i smør eller olie på panden i i middel varme.krydre gerne med pepper. Når væsken er fordampet, tages svampende af panden og får lov at hvile.

Lav en opbagt sovs med mel og smør, tilsæt boullionen fra rådyrkøllen, og held fløde eller mælk i, til sovsen har en god konsistens. Smag til med sennep, salt, sukker, peber og ripsgelé. Tilføj svampende og lad sovsen stå på lav varme i 10 min, så svampende får kan afgive smag til sovsen. Brug gerne svampe saften fra panden. Hvis der ikke kommer smag nok fra svampende, kan man med fordel købe en færdig blanding af champignonsovs og tilføre lidt af det pulver, til man synes sovsen smager af svampe.

Salaten
Bønnerne puttes i kogene vand 6-8 min, og køles af.
Valnøder og vindruer ristes på panden i honning.

salaten blandes sammen og kan evt. tilføres nogle bær.

Kødet skæres på tværs af ringene og serveres med tilbehøret.

Bon appetit hilsen en af vores medlemmer ;)

Kære jæger

Har du en god opskrift du vil dele med foreningens medlemmer så kan du få din opskrift her på siden, alle slags vildt opskrifter er velkommen.

Tag kontakt til de frivillige som du finder under kontakt os her på siden. :-)